Sligo, Irland 17. marts 2023

I dag er St. Patrick’s day, hvilket er noget af grunden til at det lige præcis blev denne weekend, jeg besøger min veninde. Det er en irisk helligdag og mange butikker (tøj, boghandlere, banker, osv.) har lukket.

Allerede da jeg gik udenfor min dør kunne jeg mærke forskellen fra de andre dage. Lige meget om det var om formiddagen, eftermiddagen eller tidlig aften var (næsten) alle de små gaderne fyldt med biler, som holdt i kø. Nu var gaderne tomme.

Men jo tættere vi kom til klokken 12, hvor paraden startede, blev gaderne mere og mere fyldte med gående.
Folk var i forskellige former for grøn; grønne hatte, grønne trøjer, grønne jakker. Der var god stemning, mens den ca. 40 minutter lange optog gik gennem gaderne. Det var både de lokale sportshold, som gik med banner og bolde, sækkepilebands og forskellige interessegrupper fra området.

Min veninde havde heldigvis forhørt sig og bestilt bord på en restaurant til om aftenen, da det virkede til at mange blev i byen efter paraden. Både til frokost og aftensmad var der godt booket op. Og på pubberne. Jeg skulle se de steder, hvor min veninde tager ud med sine venner, og det kneb med af finde siddepladser alle stederne. Alle irere er på pub den dag 😀

Dagens budget:
Morgenmaden var købt tidligere.
Kakao og kage: €6,5 (49 kr.)
Frokost: €10,75 (81 kr.)
Aftensmad: €22,45 (168 kr.)
Drinks: ?

Subscribe
Notify of
guest

0 Comments
Ældst
Nyeste Most Voted
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer