Da jeg vågnede i morges sagde vejrudsigten, at det skulle holde tøvejr til tidlig eftermiddag. Det fik jeg til at springe ud af sengen, da i aftes så det til at blive endnu en hel dag med småregne plus jeg fandt en bus (som kører en gang i timen) ud til en af de to strande, jeg blev anbefalet af min udlejer. Turen skulle ikke være for strandens skyld, men at der skulle være en stor “høj” tæt på, som er populær at bestige.
Jeg endte med at droppe bussen, da tiden blev lidt for knap og Google Maps sagde, at det kun tager lidt over 1 time at gå til et punkt, som er tæt på “starten af vandreområdet”. Så jeg fyldte rygsækken op med vand og regntøj, tog det varme tøj på og begyndte at gå.
I går havde jeg frosset det hele af dagen. Vejrapp’en havde sagt at det følte som 2 grader. Nu gik jeg ud til 7-9 grader og solen skinnede igennem den gråmasse på himlen i et par sekunder på et tidspunkt 🙂
Da jeg kom ud til en park (Curley Park) i udkanten af byen, kunne jeg svag se ud til højen, Knocknarea. Tåge lå som en dyne længere ude. Jeg fortsatte ud af landevejen. Det gik jo godt. Men for hver sving synes jeg ikke, at jeg kom synderlig tættere på højen.
Da jeg ramte en time og omkring 5.000 skridt, manglede jeg nok stadig en halv time til området. Jeg fik flashback til Bali, hvor jeg også stolede på Maps’ vurdering af en gåtur, som viste sig at blive mellem 50-70 % længere i tid. Denne gang var jeg ikke lige så stædig, men gjorde holdt for at få vand og skifte rundt på tøjet. Jeg havde et par lag for meget på, havde jo regnet med at det blev lige så koldt som i går. Jeg overvejede at gå en anden rute hjem, men da det krævede en ekstra tur på 20-30 min, opgav jeg det. Og hvor blev jeg glad for, at jeg gik samme vej hjem.
Tågen i horisonten var lettet, og det føles som en hel anden tur at gå den samme vej tilbage. Noget som jeg helt havde glemt, fordi det er længe siden jeg har vandret. “Udsigten på turen hjem er aldrig det samme som ud.”
Og da jeg ramte Curley Park for anden gang, gav stedet mig pludselig udsigten til 3 høje: Knocknarea, Slieve Daeane og en tredje jeg ikke kender navnet på. (Området omkring Sligo er fyldt med høje/bjerge, så det kan være svært at finde ud af, hvad man ser på. Lige ud over Knocknarea, som kan kendes på den lille top på toppen, som er Queen Maeve’s Grave.)
Knocknarea
Slieve Daeane
Efter allerede at have gået 10.000 skridt før klokken 12, fejrer jeg det med at slæbe computeren hen til min nye yndlinge cafe WB’s Coffee House og får grøntsagssuppe til frokost for anden dag i træk, men den er også virkelig god. Og så laver de en af de bedste varm kakao jeg nogensinde har fået. Så her arbejder jeg lidt på mit skriveprojekt, indtil jeg skal mødes med min veninde til aftensmad.
Stemningsbilleder fra dagens gåtur:
Det tætteste jeg kom på Knocknarea.
Dagens budget:
Morgenmad (yoghurt med drys) blev købt i går
Frokost (suppe + Cola): €7 (53 kr.)
Kakao og kage: €6,8 (51 kr)
Yoghurt købt til 2 x morgenmad €1,5 (12 kr.)
Blomster til min veninde
Aftensmad spises hjemme hos min veninde
