
I dag rejser jeg til Sligo, Irland for at besøge min veninde og skrivemakker fra Writers Academy.
Jeg fandt en direkte fly fra Billund til Dublin til 100 kr med Ryanair uden indtjekket bagage. Jeg kan ikke huske, om jeg nogensinde har rejst kun med håndbagage før og så plejer jeg at flyve fra København, selvom jeg bor i Midtjylland simpelthen pga. prisen. Men denne gang synes det dumt at køre 3-4 timer i tog/bus tværs gennem Danmark for et 2 timers fly. Især når jeg nu kunne flyve så billigt fra Billund.
Det tog mig knap et kvarter fra jeg stod af bussen lige foran terminalen til jeg var inde blandt butikkerne i lufthavnen. Jeg skulle ikke stå i kø for at aflevere kuffert eller printe boardingpas. Jeg skulle bare igennem sikkerhedskontrol, hvor der kun stod to personer foran mig. Det der tog længst tid var, at tre tasker skulle tjekkes, før det var min tur. (Jeg vidste ikke, at man kun må have en pose med væsker, derfor blev mine ting taget til siden.)
Fra Dublin lufthavn tog jeg et 3,5 time bus for at komme til vestkysten. I alt tog det omkring 12 timer fra jeg gik hjemmefra min lejlighed i Silkeborg til at tjekke ind hos den airbnb værelse jeg har lejet. Så aftenen stod på at finde et sted at spise aftensmad, handle ind til morgenmad og så slappe af med DR TV.
Dagens budget:
Transport:
Tog + bus Silkeborg – Billund lufthavn: 62 kr. (jeg får rabat via rejsekortet)
Fly Billund – Dublin: 100 kr.
Bus Dublin – Sligo: €20,10 (ca. 151 kr.)
Mad:
Jeg havde selv taget madpakke med, så jeg nemmere kunne holde mig til at jeg landede.
Frokost (Dublin lufthavn): €9,2 (ca. 69 kr.)
Aftensmad (Sligo): €15 (113 kr.)
Handle til morgenmad: €3,3 (25 kr.)
Slik: €3,6 (27 kr.)




