Flensburg -> Lübeck, Tyskland 2. januar 2026

Hjemmebragt morgenmad.

Det meste af dagen gik med at være en “transport-dag”.
Jeg havde endnu en rolig morgen med bad, morgenmad og pakken. Flixbussen gik fra banegården klokken 11.20 og jeg kom i alt for god tid, så jeg endte med at spise min hjemmebragt wrap, mens jeg ventede.

Jeg havde købt billet til Flixbus til Kiel og så tog videre til Lübeck, da det var billigere end tog hele vejen. Bussen blev dog 25 minutter forsinket pga. kø på motorvejen. Tog billetten var heldigvis ikke en “orange billet”, men en dagsbillet, så det var ikke et problem at tage afgangen en time senere end forventet. I ventetiden gik jeg i et indkøbscenter, som lå lige ved siden af, og fordi jeg var i sushi humør igen, købte jeg to små pakker 😀

Da jeg ankom til Lübeck klokken 14.50, fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne havde tjekke ind på hotellet før klokken 15 alligevel, så på en måde var det lidt held i uheld at forsinkelsen med bussen gav en senere ankomst til byen. For selvom jeg havde spist det meste af maden, og havde derfor mindre at bære på, gad jeg ikke slæbte rundt på to fylde tasker mere end nødvendig.

Efter en mindre mentalt pause på værelset, fik jeg bevæget mig udenfor. Det var stadig lidt dagslys tilbage, så jeg gik en tur rundt om øen, som Lübeck centrum består af, for at få en fornemmelse af hvor stor den er. I et lidt forsigtig tempo pga. sne/is tog det omkring en time, og fordi jeg bor i den nordvestlige del på øen, tager det max 20-25 minutter at nå alle steder på øen.

Da det bliver tidligt mørkt (ligesom derhjemme for tiden), havde jeg lyst til at spise tidligt aftensmad og generelt bare være inde, efter klokken 17-18 stykker.

Efter mine tre år i Hammel, hvor jeg var frivillig i den lokale biograf og kunne se film gratis, er jeg blevet en biograf-pige, og kunne selvfølgelig ikke lade være med at undersøge de lokale kino’er. Og det viste sig, at jeg bor en blok fra et lille sted, som viser indie, udenlandske film med originale stemmer (som er vist en “stor” ting, fordi tyskerne har det med at synkronisere mange/alle film, selv Olsen banden film). Så jeg skulle selvfølgelig se aftenens film, især når en billet kun kostede 80 kr. (!!)

Dagens (mad) budget:
Morgenmad (hjemmebagt/-bragt): ca. 10 kr.
Frokost (wrap købt på arbejde, fordi jeg ikke vidste, hvor mange butikker havde åbnet 1/1) 32 kr.
Sushi: 16,5€ / 124 kr.
Aftensmad: (currywurst + cola + drink): 24,6€ / 185 kr.
I alt: 351 kr.
Biograf billet + slik: 14,8€/110 kr. => 461 kr.