Fanø

Fanø hus

I 2023 var jeg på Fanø to gange, en uge i maj og en i september, og jeg kan mærke, at jeg ikke er færdig med øen, så skal helt sikker tilbage i 2024.

Lidt om Fanø

Øen er knap 60 km2 og Danmarks næstmindste kommune med næsten 3.500 indbyggere.

Der er færgeforbindelse fra Esbjerg til Nordby (12 minutter). Du køber kun billet på Esbjerg siden. Det vil sige du køber kun én billet, som er en retur billet. Jeg var selv lidt forvirret over det første gang.

Historie

Fanø har noget mere historie end jeg ville have gættet på. I 1700-tallet var der dygtige fiskere, og de var noget træt af at deres fangst skulle gå gennem Ribe og fortoldes der. Så lidt frem og tilbage, men i 1741 lykkes det øens beboer at købe øen fra kong Christian den VI (han ville nemlig sælge ud for at have råd til at bygge slotte).
Ved ikke at skulle forbi Ribe for at få styre på papirerne, kunne Fanøboerne selv bestemme hvornår og hvorhen de ville fiske. Det fik også beboerne til at skabe en sejlskibsflåde, hvor de sejlede med fragt over hele verden. Dette skabte også et samfund hvor manden ofte var ude at sejle, nogen gange flere år ad gangen, hvor kvinden blev hjemme, og passede på børnene, men også skulle lave flere praktiske ting på øen, som fx at høste. Og jeg gætter på, at det var ikke helt ualmindelig at sømændene døde til søs, og så skulle kvinderne klare sig helt alene.

Når der nu var så meget sejlen fra Fanø, blev der oprettet en navigationsskole i 1860. Det hjalp også til at flere unge kom til øen for at blive uddannet.
De fik en ny bygning i 1893, som stadig står der i dag.

Udover sejlskibene var jeg også facineret over at de havde deres egne egnsdragter, Fanødragten.

Fanødragt

Hvis du lige som mig, er interesseret i lære mere med dragterne, så besøg Fanø Skibsfarts- & Dragtsamling i Nordby. Det koster kun 50 kr. (2023 pris) og er et spændende museum for både voksne og børn.

Huse på Fanø

Fanø hus

De gamle huse på øen har et bestemt look, hvor over hoveddøren går stråtaget op i en bue. Det er for bl.a. at gøre plads til lugen til loftet, hvor halmen blev opbevaret. Buen skulle efter sigende også give større beskyttelse ved brand, hvor livsvigtige ekstra minutter kan give beboerne nok tid til at komme ud.
De grøn-sorthvid farvede mursten over døre og vinduer symboliserer fødsel, liv og død.

Transport

Til og fra øen sejler der færge fra Esbjerg.
Hvis man ikke tager bilen med over, er der både mulighed for taxa, bus eller at cykle rundt på øen.

Overnatning

Der er flere muligheder for at overnatte:

  • Camping
  • Sommerhus
  • Hotel/kro
  • Airbnb

Ting at se på Fanø

Nordby:

Sønderho:

Generelt på øen:

  • Naturen:
    • Stranden
    • Klitheder med moser
    • Plantager med udsigtspunkter
  • Vandreruter
Fanø natur

Så har jeg ikke andet end at sige god fornøjelse med at udforsker øen.