Kronprinsessegade 30-32, 1306 København K

Museet ser ikke ud af meget udefra, men du skal ikke gøre lige som mig og undervurderer dette spændende museum. Jeg ankom knap en time for lukketid og det var slet ikke nok til at se alle samlingerne.
Museet er i Davids gamle ejendom (Kronprinsessegade 30) samt naboejendom, som er blevet købt senere og slået sammen med nr. 30.
Christian Ludvig David (1878-1960) aka David besluttede i 1945 at bevare sine samlinger til eftertiden i form af et museum, som vi nu kan nyde godt af i dag.
Museet er inddelt i tre afdelinger:
- Islamisk samling (indeholder kunst fra næsten hele det islamiske kulturområde fra tiden det 7. århundrede til omkring 1850)
- Den ældre europæiske samling
- Nyere dansk samling (indeholder malerier og skulpturer fra omkring 1880-1950)
Start med at melde din ankomst ved informationen og sig det er din første gang, så får du udleveret en folder, som viser indretningen af museet.
Jeg vil forslå, at du starter oppe fra (4. sal) og arbejder der langsom ned.
Der kan lånes en audioguide til den islamiske samling. (Noget jeg vil gøre næste gang jeg besøger museet i noget bedre tid.)
Der er gratis omvisninger onsdag, lørdag og søndag i foråret og efteråret. Se her for mere info.




Kort information
Varighed: > 2 timer alt efter tid på hvert værk, men der er VIRKELIGE meget at se.
Adresse: Kronprinsessegade 30-32, 1306 København K
Hjemmeside: www.davidmus.dk
Pris: gratis både adgang og omvisning. Der er gratis omvisninger onsdag, lørdag og søndag i foråret og efteråret. Se her for mere info.
Åbningstider: man: lukket, tirs-søn: 10-17, ons: 10-21
Tjek altid på museets hjemmeside mht. åbningstider, pris osv. for om de har ændret sig.





