Sanur
I dag har jeg besluttet, at så snart jeg står op, skal jeg ud at løbe. Jeg løber meget sjældent derhjemme, men nu hvor jeg har taget løbetøjet med, skal det også bruges. Med musik i ørerne og en flaske vand i hånden giver jeg mig ud i lokalt området.
Efter 18 minutter er jeg tilbage og er godt tilfreds. Mit værelse bliver gjort rent, mens jeg passende sidder udenfor (i skyggen) og lader sveden drive af mig.
Jeg havde egentlig bestemt mig for, at jeg vil ligge ved stranden i dag, men der er lovet regn i løbet af dagen, så det bliver en gåtur i vandkanten i stedet for. Da der kommer virkelig mørke skyer, skynder jeg mig ind og får massage, mens det giver en ordentlig skylle.




