Amed
Jeg har fundet et lækkert sted, hvor jeg både har min egen solterrasse med liggestol og der er et billigt spisested med til stedet. Morgenmaden er ink. og jeg får gratis fyldt to vandflasker om dagen, så jeg betaler kun frokost, aftensmad og når jeg trænger til en sodavand på min altan. Jeg kan sidde i skyggen af halvtaget og arbejde med et strømstik inden for rækkevidede. Og området er kendt for at få lidt regn, selvom det er regnsæson. Det er det perfekte sted.
Det regner kun en enkelt dag + små dryp en anden dag. Flere mørke skyer truer flere gange, men kommer aldrig hvor jeg er.
Jeg er pt “hjemløs”, da jeg skulle flytte ud af min lejlighed i sommerferien, hvilket også gav mig modet til at rejse i længere tid, fordi jeg ikke har husleje derhjemme. Samtidig har jeg skrevet mig op til bolig i Silkeborg og håber, at jeg kommer hjem til en lejlighed. I Ubud fik jeg to tilbud, men endte med at sige nej, da de begge havde overtagelse før jeg kom hjem til DK og den ene var også lidt dyrere end jeg gerne vil betale. Men så i Amed kom det helt rigtige tilbud. Overtagelse til nytår, god størrelse og fin pris. Jeg sagde ja, som nummer 30 på listen, så der var ikke andet end at vente og håbe på, at de 29 foran mig sagde nej.
Og det gjorde de! Så efter jul venter en lejlighed på mig 😀
Da der ikke er så meget at se omkring Amed (især når jeg ikke tør kører scooter), så bliver jeg meget på Homestay’et. Jeg arbejder en del den første uge, men som weekenden kommer, trænger min hjerne til pause. Mandag kommer, men jeg kommer ikke rigtig i gang igen, min hjerne gider ikke rigtig. Heller ikke tirsdag. Onsdag beslutter jeg mig for at holde ferie resten af tiden. Når jeg kommer hjem, står den på en masse julehygge med familien, så måske er det også godt at holde lidt ferie 😉
Fordi min hjerne holder ferie, gider jeg heller ikke rigtig finde et nyt sted at tage hen de sidste tre dage, så jeg ender med at forlænge mit ophold på homestay’et.
Solopgang en morgen jeg ikke kunne sove igen:

Billeder fra området:










