Jimbaran -> Ubud
Mens jeg har været her i Jimbaran, har jeg længe tænkt over, hvor jeg gerne vil hen den sidste del af turen. I Ubud fik jeg ikke set mange ting, fordi den første uge var meget regnfuld og i den anden uge var jeg på kursus, så i dag går turen tilbage til Ubud, hvor jeg har booket en uge hos en lokal guest house. Generelt forsøger jeg at undgå større hoteller og bor hellere hos lokale for at støtte dem og se hvordan balineserne bor.
Mens jeg har været her på Bali, er Google Maps blevet opdageret med busruterne. Stoppestederne var allerede på kortet, men der var ingen ruter mellem dem. Det er det kommet nu, hvilket gør det noget lettere at finde ud af hvor og hvornår busserne kører. Jeg har søgt en masse på nettet, men det er ikke let at finde ud af, om jeg havde fundet den rigtig opdateret information. Jeg har også fået anskaffet mig et e-money-card, et kort hvor man overfører penge til, som man så fx kan betale med i busserne. Jeg tog bussen, da jeg var i Ubud sidst, så havde jeg fået lidt øvelse i hvordan det virker. I går var jeg i en Indomart for at tjekke at der var penge nok på kortet. Det var knap 20.000 RP og det koster kun 4.400 RP pr bustur (ca. 2 kr.).
Hernede i syden er stoppestederne dog lidt anderledes end dem i Ubud; man skal gå op ad nogle trapper og stå på en slags forhøjning. Som heldigvis er overdækket for selvfølgelig begyndte det at regne, mens jeg ventede på bussen. Og da den kom, var jeg ved at tabe munden. Bussen havde en dør i midten, som passede med højden på plateauet. Jeg steg ombord og kiggede efter standeren til min kort. Men det viste sig, at i den her bus kunne man kun betale med kontanter, helt modsat de andre busser.
Han kunne heldigvis give tilbage på en større seddel, for jeg havde slet ikke tænkt på at havde småpenge med.
Og konduktøren var super sød. Han sagde, hvornår jeg skulle af og med hvilken bus jeg skulle videre med, da det viste sig, at jeg var med en anden bus end jeg troede. Bus nummer 2 var heldigvis, som jeg kender dem, og jeg lagde gladelig mit kort på standeren. Som så ikke virkede. Og jeg prøvede igen. Og igen. Og fortalte buschaufføren at jeg lige havde tjekket, at det skulle være penge på kortet. Og at jeg ikke havde app’en til at betale med. Igen var jeg heldig; der var en sød passager, som betalte min billet. Da jeg satte mig i bussen, følte jeg mig som den dummeste turist. I dag er min dag 60 på øen, og så kører tingene stadig ikke for mig.
Jeg skulle skifte bus ved Terminal Ubung. Også her virkede mit kort ikke igen. Jeg havde håbet på, at det bare var standeren i den tidligere bus, som var i stykker, men nu virker det til at det er selve mit kort, som af en eller anden grund ikke virker mere. Så igen blev jeg reddet af en sød medpassager.
I alt kostede de tre busser mig 17.300 RP (ca. 6 kr.) hvis mit kort havde virkede. Men 6 kr. for at komme 40 km, svarende til en times kørsel, synes jeg er billigt. Det tog dog også over 3 timer, men sådan er det er rejse på budget nogen gange.
I Ubud kom jeg så til at stå af et stop for tidlig (der er tre stoppesteder på den samme vej, som bare hedder Hanoman 1, Hanoman 2 og Hanoman 3). Jeg havde knap nok nået ned til min sidevej, da det begynder at øse ned. Typisk Ubud. Havde ikke engang været der i 5 minutter og så regner det.
Men til sidst stopper regnen og jeg tjekker ind på mit guest house.
