Jimbaran
Fordi jeg skal være knap 90 dage på Bali, har jeg hjemmefra søgt et e-Visa B211A. Normal har man som dansker lov til at være på Bali 30 dage, men med et B211A visum kan jeg være 60 dage på øen, og efterfølge søge om en forlængelse på yderlig 60 dage uden at skulle forlade Indonesien.
Men det gjorde så også at jeg skulle aflevere mit pas i syden, da det er der visum agenturet har kontor. Agenten har lavet en ansøgning om forlængelse i mit navn og afleveret det på immigrationskontoret. De vil så sende mig en tid for hvornår jeg skal ind for at få taget billede og fingeraftryk. Firmaet vil så igen hente mit pas, når visummet var færdig.
- Da jeg afleverede mit pas, viste det sig, at jeg kunne have sendt det med Grab, hvis jeg turde og havde ikke behøvet at dukke fysisk op.
- G20 topmødet var ugen efter og derfor ville alle offentlig kontorer være lukker (i hvert fald i den sydlige del af Bali)
De to punkter gjorde, at jeg endte med at være længere tid i syden end planlagt i første omgang. Men i dag skal jeg endelig på immigrationskontoret og i morgen tager jeg tilbage til Ubud, da jeg stadig mangler at se nogle ting på grund det dårlig vejr sidste gang.
Idet jeg kommer til immigrationskontoret, får jeg et kø-nummer. Mens jeg venter, går jeg lidt rundt for at finde ud af hvordan det virker. Dem, som skal have taget billede og fingeraftryk har en anden bogstav-kø end mig, og de kommer hurtigere videre. Jeg har nummer tre i min bogstav-kø, men kommer inden vejen. Efter knap en time spørger jeg personalet om jeg har fået det rigtig nummer. Det viser sig, at jeg har fået nummer til en slags handicap kø og får hurtig et ny. Kommer faktisk lidt foran i køen.
Klokken halv 11 er jeg heldigvis ude igen. Det var varmt med mundbind og lang kjole. (Der er dresscode på immigrationskontoret.)
Jeg har booket, at jeg først skal videre i morgen, da jeg ikke vidste, hvor lang tid det vil tage på kontoret. Så jeg har resten af dagen. Ved at kigge lidt på Google Maps ser jeg, at der skulle være nogle seværdigheder omkring Nusa Dua, så der går jeg ud.
Det er svært at forklare, men da jeg kommer igennem et slags tjekpoint og går på Jl. Nusa Dua virker omgivelser anderledes end fra resten af Bali. Der er bredere, nye veje, cykel-, gåstier, rundkørsler med springvand og statuer. God plads på vejene, men nærmest ingen biler. Eller scootere. Det virker helt ryddet for lokal liv.
Nusa Dua har nogle fine strande og resorts, som ligger lige ned til vandet. Der er også et område med vestlige butikker.
Jeg var bare ude for at gå, og tænkte, at jeg altid kunne bestille en scooter til at køre mig hjem, hvis fødderne blev for trætte. Men jeg kunne også lige gå der til … og der hen … og … hen til Puja Mandala, som er et religiøs sted med et hinduisk tempel, en moske, et buddhistisk tempel og både en katolsk og protestantisk kirke. Altså et helligsted for fem af de største religioner i Indonesien, som lever fredlig som naboer.
Hvis jeg husker rigtig, finder det fem steder på Bali (og kan jeg simpelthen ikke huske hvad det hedder), hvor de fem religioner har samlet deres templer, kirker og moske.
Jeg ender med at gå hele vejen tilbage og kommer op på 20 km den dag.
Billeder fra dagen:
