Jimbaran
Da jeg blev kørt fra Kuta til Ungasan, havde jeg godt set, at det var en mega stort figur inde blandt noget træer. Det var så Garuda Wisnu Kencana (GWK) Cultural Park.
Fordi jeg ikke vidste, hvad det var, endte jeg med at researche mere på det end jeg normal vil have gjort, hvis jeg havde læst om det i en af mine rejsebøger. Men jeg fandt så ud af, at under G20 topmødet vil nogle af tingene være spærret af og derfor vil indgangsbilletten være billigere. Så jeg havde valget mellem at tage der hen, mens jeg var i Ungasan (som var så tæt på, at jeg kunne gå der hen, men jeg ville ikke kunne se alt) eller vente til G20 var ovre, men skulle så betale for transporten.
Jeg endte med at vente til, at jeg kunne se det hele. Det er ikke sikkert, at jeg kommer tilbage, og så vil det være ærgerlig ikke at have set alt i parken. Det var først i går at jeg fandt ud af at åbningsmiddagen for G20 topmødet havde været i parken og det var derfor den var delvis lukket. Så jeg missede det danske valg, til gengæld har jeg været under 10 km fra et G20 topmøde. Hvor vild er det ikke lige?!
I dag tager jeg afsted, da det nemlig ikke skulle regne ifølge vejrapp’en, selvom den selvfølgelig ikke har ret hver gang. Der kan hurtig komme en regnbyge (og hernede snakker vi om skybrud-regnbyge) uden vejrapp’en havde meldt det.
Nå, men jeg kommer afsted lige efter frokost på D’jali, og bestiller en taxa-scooter til at køre mig for 12 kr.
Der er lidt kø ved billetlugen, hvilket er fint for så har jeg tid til at overveje hvilken billet jeg skal have.
Normal entre billet ink. “refreshment Drink” omkring 65 kr.
Entre billet + mad billet: 100 kr. (hvor man kan spise for 100 kr. på restauranten)
Der går ikke lang tid, før jeg indser, at hvis jeg køber billet inkl. mad får jeg entre billetten “gratis” og noget lækkert mad, hvor jeg ikke skal tænke over prisen, da jeg allerede skal spise for 100 kr.
Inde i selve parken er der de her firekantet limestone høje og jeg får hele tiden fornemmelse af, at jeg er med i filmen Maze Runner (selvom jeg faktisk ikke kan huske præcis hvad de høje væge i labyrinten bestod af.) Og jeg kan ikke lade være med at smile hele tiden, som et lille barn, fordi jeg synes, det var så vildt med de mega store statuer og limestone højene. Der er også kulturelle forestillinger med dans, musik og teater stykker.
Klokken 5 bevæger jeg mig mod udgangen, hvor der også er gade teater, artseum (som viser sig at være photo studio, hvor du iklæder dig balinesisk tøj og får taget billeder i forskellige scenarier mod betaling) og andet. Jeg får købt min første souvenir; en figur af GWK statuen og andre ting.
Til sidst sætter jeg mig med trætte ben på restaurantens terrasse, som har en udsigt over Bali, og får min “refreshment drink”, som egentlig bare er noget vand med smag, men det smager vildt godt. Jeg får menukortet og indser hvor meget jeg kan købe for min 100 kr. rabatbillet. Jeg får hovedret, dessert, vand og en alkoholfri mojito, faktisk to, fordi der er penge tilovers. Og jeg har den bedste udsigt jeg har spist til længe. Efter mørket rigtig er faldt på og jeg har taget nogle billeder, kommer der nærmest en sværm af insekter, som søger mod lyset. Jeg er heldigvis færdig med maden, så jeg drikker hurtig ud og smutter hjemad med taxa-scooter.
Da jeg tog derfra, havde det været sådan en vild oplevelse, at det gjorde min nedtur over værelset/hotellet i går til en optur i dag.
