Ungasan -> Jimbaran
Jeg har været en uge på “myrestedet” og selvom jeg ender med et nyt dejlig værelse med et vindue, trænger jeg til forandring. Der er ikke så meget at se i området (jeg gider ikke at køre til endnu en strand og slet ikke, når jeg ikke selv kører scooter) og jeg har været to gange i Sidewalk, indkøbscentret. Jeg overvejer dog kort at forlænge mit ophold her alligevel, fordi jeg elsker øko cafen, men jeg kan ikke få nær så meget rabat på overnatning, som da jeg bookede første gang. Og på mandag (det er fredag i dag) skal jeg møde på “immigration office” i Jimbaran, så jeg har fundet et billig sted, kun 5-10 minutter væk. Et OYO hotel.
Da jeg så sidder i taxaen på vej til OYO hotellet, fortæller han mig, at “det er bare lige så jeg ved det, men de der OYO hoteller har et rygte om, at der tager folk hen for at have sex, når de ikke har andre steder at tage hen, fordi de er så billige.” Først løfter jeg bare øjenbrynet og tænker “okay…” Men det sted jeg har booket, ligger lidt om bagved, og da der ser ud til at der bor to politibetjente, hvor den ene virker meget venlig, bliver jeg lidt mistænksom, efter jeg har låst mig inde på mit værelse. Tankerne kører; hvad nu hvis mændene tror, at jeg kun er her for sex, kan de forstå et nej…
Så for første gang på min rejse har jeg en nedtur. Jeg har ikke lyst til at være her særlig længe og så snart jeg har været på immigration office, tager jeg videre. Jeg finder dog hurtig et mega lækkert spisested (D’jali Cafe & Eatery) som laver den bedste Fish Wrapper jeg nogen sinde har smagt til kun 20 kr (!!). Der sidder jeg og arbejder halvanden dag.
Og jeg har fundet ud af, at jeg faktisk godt kunne gå normal på foden, hvilket er et kæmpe lettelse, da jeg håber på at besøge et spændende sted, men det kræver at foden kan holde til flere timers gåtur. Mere om det i næste indlæg…
