Bali dag 42 – 4. nov 2022

Tulamben -> Kuta

De andre fra skriveretreatet skal tilbage til Danmark i dag og flyver på forskellige tidspunkter. Det betyder at flere biler kører fra øst Bali til lufthavnen. Jeg hopper på en af dem og får et gratis lift. Fra lufthavnen tager jeg en bus til Kuta, som kun ligger et par kilometer nordpå. Da jeg gik hen til busstoppestedet ved lufthavnen, som er lige ved siden af en masse taxa chauffører, var det svært at blive ved med at smile og sige “nej tak” til at vil med taxa. Fordi jeg gik ud af lufthavnen, antog ALLE at jeg var helt ny på øen, og flere skulle da også lige sikre sig, om jeg nu også virkelig ville med bussen. Til sidst havde jeg bare lyst til at råbe, at nu havde jeg været på øen i 6 uger og kørt med bussen flere gange, så jeg vidste godt hvad jeg lavede. Men… jeg trak bare vejret dybt, huskede på, at der ikke er været mange turister i over 2 år som er manges indkomstmuligheder, og smilte og sagde pænt “nej tak.”

Her er en lille video af mit værelse i Kuta. I startet bookede jeg mest via Airbnb, men nu er jeg også gået over til at tjekke på booking.com og så vælger jeg simpelthen det bedste værelse inden for mit budget, som er 500 kr/uge.

Efter at have været en uge helt afsides fra byer med flere spisemuligheder og flere aftener levet af cup noodles (for at få mit gennemsnitlig madforbrug ned), har jeg sådan en lyst til sushi og en tur i biografen.

Jeg får så sjælden sushi, at jeg endnu ikke har vænnet mig til, at jeg kun skal købe to ruller. Men jeg køber tre og bliver total mæt. Det bliver knap 100 kr. for en lakserolle, en med rejse og avocado, en avocado rolle og vand samt skat (10%) og service (5%).

Som sagt er jeg rimelig mæt, da jeg går der fra og det skulle egentlig bare lige være et pitstop inden biografen. Ikke langt fra mig ligger Beachwalk, et storcenter som vi kender dem fra Europa/vesten med en biograf. Fordi det er fredag koster billet 25 kr. (der er forskellige priser for hverdag, fredag og weekend) og jeg kan alligevel ikke styre mig i kiosken. Jeg ELSKER popcorn. Jeg har en fornemmelsen af at den lokale “voksen/ældre” befolkning ikke går i biografen. De er til for de unge og turisterne. Og derfor kan man vælge popcorn med salt, “sweet” eller “mix”. Jeg endte med en mellem popcorn med salt (25 kr.) og en stor cola (15 kr.), i alt 65 kr. Det er noget tid siden, at det var så billigt at gå i biografen her hjemme ink. en menu.

Subscribe
Notify of
guest

0 Comments
Ældst
Nyeste Most Voted
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer