Ubud
I dag går skal jeg på biltur med 3 andre kvinder. Det glæder jeg mig rigtig meget til, da jeg bl.a. savner at snakke dansk med nogen 🙂
Vi skal på en “Instagram-tur”. En 8 timer tur, hvor vi starter med at køre til et populær tempel. Chaufføren anbefaler, at vi allerede kører kl. 6, da det tager 2 timer at køre til templet og så vil vi ankomme, inden køen er langt for langt. Men det synes vi er ALT for tidligt. Vi kører kl. 9 😉
Der bliver snakket godt, mens vi kører vestpå, indtil vi kan se vand og vulkan. Så skal udsigten nydes.
Selvom det er lidt hårdt at gå den stejle sti fra parkeringspladsen op til templet, er det udsigten værd.
Templet hedder Pura Penataran Agung Lempuyang (eller Himmeltemplet, som jeg kalder det) eller “The Gates Of Heaven”. Folk kan nærmest ikke besøge Bali uden at lægge dette billede op på Insta:
Her er hvad der er bag billedet: lokale sidder i midten og tager billeder med folks egne mobiler og ved hjælp af et spejl laver de den flotte genspejling (der kommer et billede længere nede, som viser det), en donationsboks, mellem 50-150 mennesker som venter på at det bliver deres tur foran porten (man får automatisk et nummer til køen, når man køber indgangsbillet), og så nogle flotte trapper op til selve templet.
Fordi vi ikke kørte kl. 6, er ventetid omkring 1,5-2 timer for at få et billede foran porten. Vi ender med at gå ned foran porten og får taget nogle pæne billeder der. Og da vi også er ved at være sulten, dropper vi køen og kører til frokost.
Chaufføren kører os hen til et lækkert sted, hvor vi har denne udsigt over rismarker og vulkan:
Og de har endda deres egen “port”.
Efter frokosten går turen til den lokal kaffefarm. Selvom jeg ikke drikke kaffe, synes jeg, det er spændende at se, hvor tingene kommer fra. Fx et kaffetræ. Her har de bl.a. også frisk ingefær, vanilje planter og et kakaotræ. Efter rundvisningen er der smagsprøver på omkring 16 forskellige kaffe og te varianter. Jeg ender med at smage på flere af dem og jeg har aldrig “drukket” så meget kaffe, som i dag.
Og så er der selvfølgelig den obligatoriske tur forbi deres butik.
Klokken er nu 16. Vi har booket chaufføren i 8 timer, dvs. fra kl. 9-17. Og der er stadig to timer tilbage til Ubud. Og vi har en middagsaftale kl. 18.30, så vi er ved at være lidt presset. Chaufføren snakker ikke super godt engelsk, men vi prøver at forklare ham, at vi har en aftale tilbage i Ubud, og dropper derfor “the swing” (som er et sted, hvor man gynger ud over rismarker). Han bliver dog ved med at nævne noget andet, som vi ikke helt forstår.
Pludselig holder han ind et sted og siger “nu er vi her.” Vi spørger, hvad det er for et sted. “Vandfald,” svarer han.
Vi skynder os ud af bilen, betaler for entre (små 10 kr./person), ned af en masse trapper, lander på bunden, hvor vi går igennem vand for at komme til det her:
Vi ender med at være tilbage i Ubud en halv time for sent til aftalen og ingen har tid til at skifte tøj, men vi havde en pisse hyggelig dag.
Budget: I alt blev det omkring 1.000 kr. og fordelt på fire; 250 kr./person.
500 kr. til chaufføren (egentlig havde vi aftalt 8 timer for 400 kr, men da turen endte med at vare 10 timer, gav vi ham 100 kr i drikkepenge)
300 kr. for frokost (4 hovedretter + drikkevarer)
110 kr. for entre til templet
Resten er entre til vandfaldet, bus fra parkeringspladsen op til templet og drikkepenge.
