Ubud
Mit vækkeur ringer klokken 1.15. OM NATTEN! For klokken 2 bliver jeg hentet. Planen er at bestige vulkanen Batur og ser solopgangen fra toppen.
Jeg havde tænkt, at jeg kunne sove i bilen, men der er simpelthen så meget motorlarm inde i bilen, at jeg knap nok kan høre hvad jeg selv tænker. Ved foden af bjerget laver vi et hurtigt stop for at få kaffe og friturestegt banan i dej.
Himlen er skyfri. Stjernerne blinker over os, men lyn glimter langt ude i horisonten. Da vi kommer til parkeringspladsen, stedet hvor alle busserne sætter skøre turister af, er vi en af de sidste grupper, som begynder opstigningen. Med hver vores lommelygte og i gåsegang bevæger vi os langsom mod toppen. Den første del går okay opad. Lige så stille begynder det at regne. Jeg har ikke opdaget skyerne, da jeg har mere travlt med at se ned i jorden for ikke at falde i mørket. Støvregnen stopper on og off. Det bliver et valg mellem at være beskyttet mod den smule regn eller at svede under det tætte regnjakke. Gruppen fortsætter ufortrøden frem. Vi skal nå toppen inden solopgang, så der er ikke tid til at fumle for meget regnjakken. Det er enten eller.
Efter vi er halvvejs, føles turen nu mere som trappetræning end “at gå”. Regnen bliver mere tæt, og kræver beskyttelse for ikke at blive helt våd (selvom vi er gennemblødt af sved). Lårene syrer for hvert trin. “Hvor langt er der endnu?” har man lyst til at spørge hver 10. minut, som en barn på bagsædet. Men der er langt. Meget langt endnu.
Uden de store pauser fortsætter gruppen ihærdig mod toppen. Vi skal nå det, inden solen kommer.
Vi er “snart” ved toppen, da omgivelserne bliver nemmere og nemmere at se på grund af lyset. Men da vi løfter blikket fra trædestenene og ser ud over landskabet, er alt hvidt. En tæt tåge har lagt sig over bjerget. Vi er kommet så langt og vil ikke opgive at nå toppen. Vi fortsætter. Og når toppen. Solen er stået op, men ingen kan se den. Der er lige hvidt 360 grader rundt på toppen. Ingen har set solopgangen på toppen af bjerget den dag.
Budget: 450.000-600.000 Rp (225-300 kr.) alt efter om man prutter om prisen.
Med i turen var også at vi stoppede ved en kaffefarm på vej tilbage til Ubud, men vi var alle trætte og kolde, så ingen var interesseret i det. Vi ville bare hjem og skifte tøj.
