
En 12 minutter tog tur fra Basel hovedbanegård ligger Augusta Raurica. Du skal stå af ved Kaiseraugst.
Augusta Raurica er en af de vigtige romerske steder/udgravning i Schweiz.
Der ligger både ruiner mellem banegården og Rhinen, men de fleste ligger syd for banegården. Fra banegården og mellem ruinerne er der skilte, der viser vej. Et kort kan findes her.

Ved nogle af stederne er der røde kikkerter, som du skal prøve, da de viser hvordan stedet har set ud i gamle dage.


Alle ruinerne er gratis at besøge. Det eneste der koster er et museum, som viser hvordan deres bolig var indbygget og en udstilling. Den var muligvis under ombygning, da jeg var der, men jeg synes ikke, at det var pengene værd (gav ca. 32 kr. med rabat).

Det var til gengæld AR experience, som findes på Landstrasse 38, 4303 Kaiseraugst. Det er en lukket bygning, som kræver billet for adgang. Billetten er gratis, den skal bare “købes” på nettet for at få adgang. Jeg tror måske det, at døren ikke er åben, tilbageholder folk fra at se stedet indefra. Jeg var selv ved at lade være, da der stod en længere forklaring ved indgangen, om hvordan man får adgang, men hvor jeg glad for, at jeg besøgte stedet.
Udover at hente en billet, skal du også hente en app. Via app’en stiller du dig på numre indenfor, trykker på din mobil og der afspilles en video. Ruinerne danner grundstenene for lokationerne i historien om hvorfor stedet brændte. Mennesker og stedet bliver bragt til live via din skærm og du kan dreje skærmen rundt for at få alle hjørnerne med. Jeg var SÅ vild med det.



Kort information
Varighed: ca. 3-4 time (Nogle af ruiner ligger længere ude og kræver gode ben eller bil, hvis man vil se det hele)
Adresse: Giebenacherstrasse 17, 4302 Augst, Schweiz (Selve museet ligger på denne adresse og ruiner ligger rundt i byen. Se hjemmeside for kort.)
Hjemmeside: www.augustaraurica.ch/
Pris: Museum: 8 CHF, børn 6 CHF (Halv pris ved Basel Card, som man får tilsendt, hvis man køber overnatning i byen)
Ruiner: gratis
Jeg anbefaler, at man dropper museet (jeg synes ikke, det var pengene værd) og i stedet for ser ruinerne rundt i byen.
Åbningstider: marts-okt: Alle dage: 10-17. Nov-feb: Tirsdag-søndag: 10-15 for museum og få ruiner. De andre ruiner er tilgængelig året rundt.
Tjek altid på museets hjemmeside for at få de mest opdateret oplysninger.




